Biografi



Pia Ninet Kupiec er sangerinde og trommeslager.
Hun er 47år, født og opvokset i og omkring Slagelse.

Interessen for musikken fik sit gennembrud, da hun lærte Karsten Kupiec at kende. Her blev der øvet intenst på et lille værelse. På spillejobbene spillede hun ikke noget instrument, når Karsten spillede dinnermusik. Hun sad bag den store Hammond-Leslie og hæklede ( spildte ikke tiden ! ). Når der blev spillet op til dans, kom Pia frem på de skrå brædder og udbredte sin skønsang til tonerne fra det nyeste hit " Se Venedig og dø" og rytmerne fra hendes tamburin. Efter nogle få måneder begyndte Pia at spille trommer ( Pearl Trommesæt ) WAUW !

I mere end 32 år har Pia Ninet Kupiec sunget og spillet trommer i mange forskellige sammenhænge, bl.a. i populære dancebands, som :Young Fire, Nå-da-band, Så´dans, Shakers og Pia & Rene. Samtidig med sangkarrieren havde Pia travlt med at pleje kunder i sin egen frisørsalon " Salon Pia " i Slagelse.

Efter 11½ år,som selvstændig frisør, valgte hun at give musiklivet en chance og arbejde som medhjælper i en børnehave, hvor hun kunne synge og fjolle og slå et slag for de dejlige "guldklumper".I 2008 gik Pia tilbage til Frisørfaget igen og er nu i Slagelse i Salon Shape, Nytprv 2, www.frisor-shape.dk

I 1997 udkom hendes første solo CD " Musikken er mit liv". I 2002 udkom en CD med nogle af hendes egne tekster " Du ka´hva´du vil ". Senest i år 2004 har Pia været med på en CD med kendte kunstnere " 20 Rene Danske" ,hvor hun synger " Gí´ mig et smil "

Flere gange om ugen står der musik i kalenderen. Spillejob hvor hun både synger og spiller trommer bl.a til halfester, byfester, arrangementer i storcentre og private arrangementer. Her krydres musikken med alt fra Rock and Roll til de nyeste hits.

Pia motiveres bedst ved at have flere bolde i luften på samme tid. Hun er glad for at møde nye mennesker, og ser positivt på livet.Hun er af den overbevisning,at der findes noget godt i alle." Jeg vil have det sjovt og udvikle mig hele livet",siger Pia og tilføjer " Det er sikkert derfor,jeg altid har haft med mennesker at gøre ,og oven i købet tager ud og underholder med min musik, og har det super godt med det". Nye tiltag indenfor de sidste år er, at Pia skriver sine egne sangtekster og ikke mindst musikken.

Pia er aldrig bleg for at hjælpe en kollega, som står og mangler en spillemakker, eller venner og familie der har brug for hjælp. Pia står på spring.

I fritiden holder Pia af at være sammen med sin kære familie og venner.....og danse, male og være kreativ på mange forskellige måder. Helst flere ting på en gang. Når hun skal slappe helt af,er det med meditationsmusik levende lys og et varmt karbad.
I 2007 blev Pia færdig med en Coachudannelse
som hun nu bruger flittigt i hendes hverdag både på sig selv og andre, som ønsker at søge nye grænser og evt. få hjælp til at tage det næste vigtige skridt til et nyt og spændende mål. Dejligt at udvikle sig.

Pia´s motto er : Du kan, hvad du vil ! Det vigtigste er, at du tager et valg, når det gælder om at leve dine egne drømme ud!